Mal en fugl i Hald Fugleparade

Hald Fugleparade mal en fugl

Nu kan du være med til at skabe et unikt og smukt fuglekunstprojekt, der kan sprede farve og glæde i hverdagen, og som vil gøre byrummet til et spændende og inspirerende sted at færdes. Kunstværket kommer til at bestå af 50 fugle støbt i glasfiber, 62 cm lange fra næb til halespids.

De monteres på metalben og placeres enkeltvis og i grupper rundt i byen – forskellige steder fra år til år. Fuglene skal bemales med vandbaseret UV-bestandig acrylmaling.

Det er her, du kommer ind i billedet og kan være med til at sætte dit præg på dette spændende projekt.

Vind deltagelse i en male-weekend i Hald Forsamlingshus, hvor alle fuglene i Hald Fugleparade skal dekoreres. Alle personer på minimum 13 år med tilknytning til Hald og nærmeste omegn, og som kan arbejde selvstændigt, kan deltage. Desuden inviteres udvalgte kunstnere primært med tilknytning til Nørhald og Nørhald Kunstforening at dekorere en fugl.

Du maler dit forslag til dekoration af fuglen på tegningen på den medsendte skitsetegning i A4 format.

Hver person kan indlevere max. 2 forslag. Ekstra eksemplarer af fuglen kan printes ud på http://haldogomegn.dk/ (Lokalråd / Hald Fugleparade)

Her kan du også se tegninger og fotos af fuglen fra flere vinkler og med nøjagtige målangivelser.

Du kan male dit/dine forslag med tusch, farveblyant, farvekridt, eller hvad du nu har.

Der er ikke noget tema. Giv fantasien frit løb eller hent f.eks. inspiration på furkunst.dk/fisk1 eller på Pinterest.dk, søg farverige fugle eller malede fugle med akrylmalingDit/dine forslag skal afleveres i postkassen hos eller sendes til Lizzie Bach, Haldvej 62, Hald, 8983 Gjerlev J senest lørdag d. 19. januar 2019.

På bagsiden af hvert forslag skriver du dit navn, adresse, tlf. og e-mail samt hvilken/hvilke male-weekends, du kan deltage i.

Vi håber, at rigtig mange kreative forslag bliver indleveret.

Afstemning

Alle forslag vil blive lagt frem i menighedshuset i Hald d. 28. og 29. januar 2019,kl. 14 -19, hvor beboerne i Hald og nærmeste omegn har mulighed for at komme og stemme mellem de indleverede forslag. Alle får herefter besked om, man har vundet, og om hvilken male-weekend man er deltager i. Vinderne får inden maledagene mulighed at øve sig på en skitsetegning, der ligger tættere på fuglens størrelse.

De festlige maleweekends foregår d. 2. og 3. marts 2019 samt 9. og 10. marts 2019.

Det er vigtigt, at du kan deltage begge dage i samme weekend: lørdage kl. 10-17 og søndage kl. 10, og til man er færdig. Du maler en fugl i løbet af de 2 dage – ud fra dit eget indleverede forslag og under vejledning af Vagn Iversen, videsign.dk. Dette er en enestående chance for at være med til at lave kunst i samarbejde med en internationalt anerkendt kunstner, der som en ekstra bonus vil lære deltagerne at male med airbrush, hvilket giver en flot finish.

Hald Lokalråd leverer samtlige malegrejer. Der serveres gratis kaffe/te/saft samt en let frokost og kage til deltagerne.

Når fuglene er færdige, afholdes der en festlig release-event d. 26. maj 2019. Det orienteres der senere om på Hald og omegns Facebookside, på http://haldogomegn.dk/ og på plancher rundt om i byen.

Har du spørgsmål vedr. ”Mal en fugl projektet” kan du kontakte Lizzie Bach på tlf. 40 16 58 82 eller skriv til haldfugleparade@gmail.com eller mød op i Hald menighedshus torsdag d. 3. januar 2019 kl.19.30, hvor man kan se den støbte fugl.

GOD OG GLAD MALELYST