Hærværk på 3 fugle – ærgerligt – ærgerligt
De tre fugle på stien ned til CSV – skolen har været udsat for voldsomt hærværk.
Der er brugt mange kræfter på at forsøge at rive dem op, – 12 mm stålben er vredet rundt!! , og bunden af fuglene er derved også blevet beskadiget – kræfter, der kunne have været brugt meget mere konstruktivt.
Fugleparadeudvalget har derfor taget fuglene ind og skal nu vurdere på, om det er muligt at få dem repareret.
Hærværket er anmeldt til politiet og de kunstnere, der har lavet de 3 fugle er orienteret.
Hærværket er tilsyneladende lavet af mindst to omgange, så udvalget beder om, at I holder skarpt øje med fuglene, så vi måske kan undgå, at tvivlsomme elementer forgriber sig på dem.
Venlig hilsen
Fugleparadeudvalget