Hestkæret er en af Halds ældste fællespladser. Et sted, som de fleste forventer bliver holdt pænt og ordentligt. Det er der så nogle, der er fuldstændig ligeglade med! Nogle som tilsyneladende heller ikke kan læse?
Nedenfor har en Hald – borger taget nogle billeder af det affalds-afbrændigs-svineri, der er sket på pladsen for nylig. Man har brudt igennem afspærringen til pladsen, og man har tilsyneladende også afbrændt miljøfarligt affald. Episoden er selvfølgelig politianmeldt af kommunen, og vi opfordrer alle, der kender noget til episoden til at kontakte politiet. Det er under alle omstændigheder fuldstændig uacceptabelt, og selvfølgelig ikke noget, vi bare skal finde os i.
( Lokalrådet )